Var hos frisøren i dag. Det er sgu lidt svært med sådan en – man føler nærmest at det er et parforhold på højde med kæresteforhold. Fx sagde Per til mig i forbindelse med at han gerne liiiiige ville vise mig et nyt hårprodukt fra Kevin Murphey: ‘jeg vil jo gerne ha at du kan komme her og vise mig at du gør noget ud af dig selv’.

Sådan! Jeg skal simpelthen stå til regnskab overfor min frisør. Den havde jeg aldrig regnet ud. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene om det. Han ville også ha mig til at købe en føntørre. Det skete dog ikke. SU’en rækker ikke til det (faktisk er der ikke mere SU). Men det var han selvfølgelig ligeglad med: ‘Peter du ved jo godt at du skal ha den – du kommer bare forbi når du har penge igen’. Og han mente det – ingen gas eller noget.

Jeg slap 800-something – 400 for klipning og 4## for hårprodukter. I am that easy!

Hej folkens. Her har I mig tilbage (som en klog mand ville ha sagt det). Det er nok de færreste af Jer der har bemærket det men jeg har prøvet noget nyt – aka twitter.com – bare for at se hvad det egentlig var for noget. Og det er jo ganske morsomt og ganske underholdende men i længden, eller måske rettere ‘i kortheden’, kan det nemt blive for kort. Dvs 140 tegn til at udbasunere mit tankespind er generelt for lidt så efter 250 tweets (http://www.twitter.com/dnup) så er jeg nu tilbage.

I dag skal det handle om noget bøsset! Igen! For første gang i meget lang tid lykkedes det mig at se et program på TV2 fra enden til anden. ‘Dagens Mand’ med bøsser. Og det var jo ganske underholdende at se sin seksuelle obser(s)vans blive gjort til skamme. Ja den eneste der så bare lidt ud som om han havde andet end jord i hovedet var da også lige ham hip-hop-bøssen Martin. Det komiske er jo så at han så viste sig at være hetero – to dage efter.

Nu brager debatten så løs om hvorvidt det er fedt at han gjorde det for at gøre opmærksom på den manglende tolerance i ikke bare dansk hiphop men også på den internationale scene.

Og manden har en pointe! Og egentlig mere end bare en. Jeg nævner i flæng:

1) det er pinligt at det er en hetero der skal komme homoerne til undsætning! Hvor er LBL henne i den her kamp? Udover at vifte med bannerne og brokke sig over reagge-klovner på danske spillesteder så formår LBL ikke at slå en eneste medieprut nogen steder. Pinligt. Pinligt og pinligt. Tak til heteroen Martin! Ikke tak til LBL!

2) Dansk hiphop er en enormt arrogant scene. Det stråler ud af musikken og stilen at bøsser er nogle idioter, nogle feminine spader og at kvinder er noget-vi-ka-li. Jeg melder fuldstændig pas overfor den intolerance og jeg forstår ikke at hiphop-kulturen overhovedet har fået lov til at udvikle sig i den retning. Den holdning har jeg haft siden jeg i 8. klasse hørte de spæde vers hos min ven Jesper – jeg har lige siden hadet stilen og musikken og derfor har hetero-homo-Martin en ganske væsentlig pointe af overordentlig karakter. Tak igen til Martin. Ikke tak til hiphop-kulturen!

3) Er det så iorden at lave mediestunts? ja! det er det! For hvem skulle ellers gøre det med et homomiljø der efterhånden har formået at bortskære de så ellers gængse bindinger mellem det man nu kan kalde hetero og homo. Homoer vil helst ikke tale om denne kløft, homoer forlanger at den viskes bort. Men at stille et sådan krav fører til en ikke-kamp og så længe der ikke er nogen (ja for LBL laver sgu ikke noget ståhej). Og med ikke-kampe får alle tanker lov til at gro i alle retninger og så sker der en løsrivelse og så får vi en homo-hetero-kløft og så kommer fordommene væltende op. Homoerne har droppet fordommene – minoriteterne mobber aldrig de store. Vi trækker bare på skulderen og siger sagte til os selv ‘åååh for fanden! skal vi nu igennem den mølle en gang til – fat det! jeg er homo! kan du ikke bare være ligeglad'?’. I den optik er det absolut ganske relevant at lave et mediestunt – i et forsøg på at fjerne kløften – tage debatten. Tak til Martin! Tak til TV2 for at være mediet! ikke tak til LBL! ikke tak til dansk hiphop!

Jeg, en 27 årige halvfed behåret bøsse, har lige siddet og grædt til en dokumentar om selektiv mutisme. Hvor plat er det spørger jeg bare!?

Denne her lille dreng på 9 og den her lille pige meget få år, blev totalt stumme når der var andre mennesker end deres forældre ved dem. Men pludselig kommer Prozac ind i billedet og reder drengen og pigen får en talepædagog og her sidder jeg, klokken 1530 en lørdag eftermiddag og græder af glæde over at se den lille dreng tale til sine venner.

Så billig er jeg!

Det er vidst på tide med en opdatering. Jeg er flyttet ind. Det er herligt. Det hele lignede et mareridt og nu er det ved at være fantastisk. Som ting dog skifter. Søren har haft lidt problemer undervejs med humøret – nogle gange bliver ting for store og så daler horisonten og så er det måske okay ikke at kunne overskue ret meget.

Udover det har jeg fået fantastiske gaver af Olivia – noget indflytterhalløj og en lampe i fødselsdagsgave. En Norman 69. Og jeg vil gerne knytte en kommentar til Norman 69-lampen. Olivia købte den i Silvan-versionen. Dvs. jeg skulle hen selv og samle den. Af pådraget skader og herved efterfølgende sagsanlæg følger i henhold til: 1) bøjning af fire meget små stykker plastic på over 40 stykker ark giver vedvarende smerter i pegefingeren dagen efter, 2) ren tidsmæssigt er dette totalt uansvarligt! Denne ’gave’ er i sagens natur kun for a-kassemodtagere og bistandsklienter med massere af tid. Jeg savner i den grad et portobetalt frimærke så denne 5 cm tykke papkasse fluks kan sendes til Polen, samles, og returneres.

Udover det så vil jeg også gerne indskyde at man som beboer i kollegieværelse obligatorisk er udsat for sort uheld når det kommer til forudindrettet møblering. Tag nu fx det her skab som er mejslet fast til gulvet OG væggen. Og ikke nok med det, det har selvfølgelig også den dårligst tænkelige placering. Ligeledes er køknet placeret delvist upraktisk. Rummene er aflange. For aflange. Mit speciale går ikke så hurtigt som jeg forventer. Olivias ’speciale’ forventes produceres af aliens – lige så mit. Vi har snakket om det, Olivia og jeg. Taget i betragtning af at vi besøgte rummet for over 40 år siden så er det generelt for dårligt at vi ikke har fået besøg af rummet endnu. Og når det sker så er det første aliensne skal lave, vores to specialer. Apropos så har jeg i dag spist en meget stærk skimmelost der var så grøn-grå at jeg blev i tvivl om hvorvidt det faktisk var ost. Olivia kom op med teorien om at månen er lavet af grøn ost og det muligvis er et stykke af månen der har lagret i 40 år. Det uforklarlige er så hvordan Grand Fromage har fået anskaffet sig et stykke måne. Olivia var ligeglad – hun bruger det udelukkende til at bekræfte at vi HAR været på månen og legitimerede styrken ud fra de 40 års lagring.

Men den er nu også ret stærk. Den bedøver smagsløgne på undersiden af tungen og mundvandet sprøjter ud som sprinkleralarmer i en webergrill. Min mund kan næsten bruges som højtryksrenser når først jeg kommer op i gear.

Men udover det så går det okay. Mange nye indtryk. Jeg vågner hver dag til Moder Naturs Mågekoncert nummer 1 i dyb skertzo-orienteret mol. Førstesatsen starter 0500 og varer ca. en halv times tid. Andensatsen kommer hen under formiddagen. Tredjesatsen er i traditionens tro enormt lang og her fyrer mågerne virkelig gassen af – for fulde lungers kraft! Det kan vare helt op til en time før de holder kæft. Den værste, og lead-skråleren, er en ungemåge som af underlige grunde ikke kan flyve ret godt. Den sidder altid det samme sted i en dag i træk før den tør flyve videre. Dette har bragt mig videre til tanken om hvorvidt fx måger kan få en hjerneskade eller måske have en medfødt hjerneskade(?). Findes der mentalt retarderede ratrodo-dyr i virkeligheden? Udover det kan jeg også fra mit skue nedover byens tage se de samme fire solsorte drille den samme kat dag ud og dag ind: de danser rundt omkring den mens de pipper den så kraftigt ind i hovedet at jeg ville kategorisere det som en direkte kilde til en heftig arbejdsskade i hvervet som kat. Selv ravnene er begyndt at dykke i torpedo-stil mod disse solsorte der så, som alle andre der bliver provokeret, bare skråler endnu højere. Jeg har set kapløb på tagrendekanten hvor en ravn i den grad har jagtet en råbende solsort der bare hoppede flere centimeter ud efterfulgt af en højst sandsynlig potentiel kommende døv ravn.

Nu vil jeg i seng. Sov godt frøer

jeg er simpelthen det man på godt gammelt afgansk kalder for bombet. Og ikke bare bombet – men sønderbombet. For fanden! Den kælder tager livet af mig. Eller rettere: støvmiderne i kælderen tager livet af mig. Og det er egentlig ikke fordi jeg får anfald – eller jo men det skifter lidt – det der egentlig sker når min allergi lige popper frem er at jeg enten begynder at voldnyse med op til 14 nys i minuttet, ELLER får store røde blærre på huden – lidt lissom efter et myggestik. Det klør og kradser og det eneste der umiddelbart hjælper er et bad.

Så nu går jeg i bad! See you later alligator!

Til alle jer der i skrivende stund også er ramt af pakning. Til alle jer der også har overtræk på kontoen fordi i betaler to huslejer. Til alle jer der har sejret ihjel på jobbet ved at installere systemer som kører smertefrit – ja faktisk så smertefrit at der ikke har været arbejde de sidste 2 måneder. Til alle jer der tror i kan pakke et kollegieværelse ned i fire papkasser med bliver overrasket over at det tager 10 papkasser. Til alle jer der synes det er voldsomt dyrt at betale 25 kroner for fire papsider med låg og bund. Til alle jer der helt får lyst til at flytte ind på det værelse i går og rydder op – netop fordi det ser meget bedre ud uden alt dit rod. Til alle jer der skal flytte sammen med kæresten og indgå kompromisser på møbler, ting, nips og mikroovne. Til alle jer der hader folk der larmer når de flytter ind og ved i selv tilhører gruppen. Til alle jer der ikke ved om julepynt er noget man smider ud når man finder det midt i juli. Til alle jer der glæder sig. Til alle jer der ved at trixet med at putte dynen i en sort pose og stikke støvsugeren ned for at komprimere dynen, kun virker i få minutter fordi alle sorte plastikposer har et hul. Til alle jer der ikke har fået skrevet en flyvende fis på specielt fordi sommeren har været besat af uomgåelige emner som fx flytning, begravelse, ferie, fester mv. Til alle jer der kigger med foruroligende øjne på badeværelset og tænker ‘hvordan får man et gult badeværelse til at blive et hvidt badeværelse?’. Til alle jer der har fået vaskemiddel til badeværelset af mor fra Svendborg Kloakservice. Til alle jer der ikke kan finde kollegiekontoret i Aarhus. Til alle jer der ikke helt er færdige med kollegielivet endnu. Til alle jer der aldrig bliver færdige med kollegielivet. Til alle jer der sveder som en opløst elefant i sommervarmen. Til alle jer der elsker chiliplanter.

… i skal bare vide en ting: jeg har det OVERHOVEDET ikke som jer!

Enten har man på DR fået alzheimers eller også har agurketiden taget os med storm. DR har i dag den samme nyhed (om alzheimers) på to gange…

Smart!

Der sker en masse de kommende dage og uger. Fx så flytter jeg. Og så skal der gøres rent over det hele. Badeværelset er sådan liiidt medtaget men så er det godt at ens mor kan købe rengørringsartikler for en. Jeg åbnede den spændende pose med artiklerne i og faldt over bonnen. Og der er jo ikke noget bedre end når man kan se at ens mor har købt produkterne hos Svendborg Kloakservice – så sender man lissom også et signal om ens holdning til mit badeværelse.

Jeg må i krig!

Og den får: – 6 pikke ud af 5

Denne film er til dags dato den definitivt dårligste jeg nogen sinde har set i de 15 år af mit funktionelle biografliv. Denne film vil få dig til at græde over totalt destruktion af potentiale. Du vil finde dine transformers frem fra loftet og græde over den mishandling du just har været genstand for, mens du holder dine kære små plastic-dyr i hånden. Denne film vil få dig til at pakke Transformers 1-DVD’en ned i en kuvert og returnere den til Paramount Pictures med begrundenlsen at de totalt har smadret al væsen omkring dit barndomsforhold til disse fantastiske væsner. Denne film kan ses af udsmider-typen der bare vil ha noget hjernedød action, noget amerikansk dramatik og som der i den grad er komplet ligeglad over det totalt gennemhullede plot.

Og den går gal på mange fronter.

Når man laver en film som transformers er det svært at tale om realisme. Men det betyder ikke at ideen ikke har rammer at forholde sig til. Som publikum køber man konventionen om at ‘okay! de her robotter er levende’. Det er der intet galt i! Men når man begynder at arbejde sig ud over den gængse konvention, når man begynder at bryde grænserne for hvad der egentlig er realistisk inden for konventionens rammer, så begynder det at blive virkelig trængt og klamt og plottet gennenmhulles langsomt som ormehuller ien schweizer-ost. Vi kan æde konventionen om at robotterne er levende, at der er en krig og at jorden tilsyneladende som altid har været slagmarken. Men når åndssvage begivenheder finder sted, når plottet tager en drejning og det er så tydeligt at den amerikanske sindstilstand står bag denne drejning, så vokser plottet ud af filmen og så handler filmen pludselig ikke længere om transformers, men nærmere om at få så meget urealisme kastet ind i en film hvor plottet bliver gennemhullet som et stykke skind der pløkkes ned med haglbøsse. Eksempler er der nok af. Lad mig nævne nogle få: a) Den onde leder af Desceptikons bliver genoplivet selvom han i Transformers 1 tilsyneladende definitivt dør. Det kan i min optik kun betyde at Transformers 1 er ligegyldig. Hoveddelen af Transformer 1 går ud på at tilintetgøre de onde – det underminere man totalt i 2’eren ved at genoplive ham. b) At blande American Pie sammen med en film om robotter kan kun appelere til idioten i biografen – udsmideren, drengerøven, klovnen og alle uden intellekt. Transformers skal IKKE handle om lårkorte piger, universitetsstudier, en bekymret og semisentimental åndssvag mor og en ligeså plat far. Ej heller om svær kærlighed og sindsforvirrede teenagere. Ligeså er det også enooormt trivielt og enoormt typisk og forudseligt at hovedpersonens roomie er computernørd. Hacking bliver betragtet som evnen til at dobbeltklikke og denne disrespekt er uudtålelig. Ideen om at den amerikanske kultur skal sparkes ind overalt er så voldsom plat at den giver lyst til at forlade. Det er i disse scener du skal gå på toilettet. c) Nogle gange kan man blive i tvivl om hvorfor det er nødvendigt at gennemhulle et koncept. Der sker en masse platte ting i Transformers 2, som fx når den drengelige hovedperson overvejer om den dims der egentlig skulle bruges til at tænde for en mega stor mejetærsker (til at høste solen med!?) også kan bruges til at genoplive en død transformers. Det svarer til en overvejelser i retningen af om en shampoo fra badeværelset mon også kan bruges som motorolie i en bil. Sandsynligheden er minimal. Tankevirksomheden ligeså. d) Jeg havde aldrig troet jeg skulle se nogle tage sig selv seriøst når det kom til tanken om Robot Heaven. Heller ikke selvom jeg er vant til Futuramas udlægning (med Robot Hell – men det er jo sjovt). Men at den drengelige hovedperson stikker næsen inden for i Robot Heaven da han bliver slået omkuld og er døden nær er mig fuldstændig og komplet uforståligt. Jeg kan på ingen måde tolke dette anderledes end i-mangel-på-bedre. Hvad fanden bliver det næste? Nåhjo! Det næste bliver at hans kæreste får ham ud af Robot Heaven og tilbage til livet, fordi hun ligger og skriger ham ind i hovedet at hun elsker ham. Dette sker EFTER elektrochok, kunstig hjertemassage og førstehjælp. Det romantiske er så at de begge gennem hele filmen ikke har kunnet få sig selv til at fortælle hver især at de elsker hinanden. Så fik vi også den med! e) At gøre robotterne menneskelige med empati, følelser osv gøres åbenbart udfra devisen om at hvis-man-er-hiphopper-så-er-man-cool. Så længe du kan sige bøsserøv (hvilket en robot faktisk gør) så er du sjov og menneskelig. Det er så klamt og så slesk at jeg brækker mig. At skabe empati og menneskelighed på denne måde er værre end at se en BBC-dokumentar med en speaker der giver søløver navne og fortæller om hvad de tænker, mens man ser to to klumper kød der på ingen måde tænker de påduttede tanker. Jeg er så træt af team-spirit, så træt af vi-står-sammen-ånden og Transformers 2 er gennemsyret af denne omgang lort. Transformers 2 er på ingen måde anderledes end at sidde i venteværelset til den lokale team-coach.

Det eneste positive der er at sige om disse 2½-times amerikansk lort fra første skuffe, er at de amerikanske lorte har gode effekter. På ALLE andre planer bliver bunden sparket ud og det er et hult ekko der lyder når man råber ind i skoven.

Rungende hjernedødt!

Jeg drømte at min tidligere kommunikationsforelæser havde fundet orginalen af Dante Alighieris La Divina Commedia og at hun ville tage det med på Banegårds Universitetet under Aarhus Banegård, hvor hun forelæste, og læse højt. Ganske spændende